Byvandring i Lilleputthammer

Lilleputthammer er en miniatureversion af Storgata i Lillehammer med de butikker og handelssteder, der eksisterede i 1930'erne. De fleste bygninger og nogle af butikkerne findes stadig i Lillehammer den dag i dag. Lilleputthammer åbnede dørene i 1983.

Nedenfor har vi beskrevet noget af historien bag de forskellige bygninger og gårde i Lillehammer. Lillehammer hører til de såkaldte "landskabsbyer". Den 7. august 1827 blev byen grundlagt af staten, men udtagningen af grunde begyndte først i 1828. Vejinspektør C. Buchholz' plan og bygningsreglementer blev først vedtaget ved kongelig dekret den 7. juli 1828. Bygningsvedtægterne fastsatte regler for bygningerne, for gadernes bredde og husene i forhold til gadelinjen. Her er der bestemmelser om, at hjørnebygningerne skal have brækkede hjørner på mindst 5 ells bredde. Resultatet af denne ordning er stadig let synligt i Lillehammer.

Byggetraditionen i Lillehammer vidner om ædruelighed og ringe ekstravagance. Men hvis du begynder at lede og lede, vil du stadig finde mange sjove og interessante arkitektoniske historiske udtryk både i helheden og i detaljerne.

Storgata 31 – Wiesegården

Bygningen stammer fra Lillehammers ældste periode og blev opført i empirestil af købmanden Ludvig Wiese. Halvdelen af stueetagen var erhvervslokaler, og på anden sal var der en stor sal, hvor Wiese holdt store juleballer med op til et par hundrede gæster fra Lillehammer og de omkringliggende landsbyer.

Storgata 32 – Astrupgården

Bygningen er et toetagers bjælkehus og opført med stående paneler i tydeligt urban gotik med elementer af dragestil. Bygningen er et godt eksempel på den typiske og storslåede byggetradition fra sidste halvdel af det forrige århundrede.

Storgata 35

Et lille toetagers hus bygget i 1850'erne. Var tidligere ejet af mesterbageren O.F. Myhre, som havde et bageri i baghaven. Huset blev senere overtaget af købmanden Martin Nielsen.

Storgata 36

Er opført i det sene imperium. Vinduerne på 1. sal er et tidligt eksempel på "forretningsvinduer".

Storgata 41

Bygningen er opført i schweizisk stil og blev opført af købmanden Rolf Bjørke omkring 1900.

Storgata 42

Den er også bygget i schweizisk stil. På hjørnet har der været en butik i over 100 år. I begyndelsen af 1900-tallet handlede Netta Olsen hvidvarer her. Senere blev virksomheden overtaget af Helene Forberg, og i 1921 åbnede Ivar Rønnings Manufaktur.

Storgata 46 – Raabe-gården

Byen er opkaldt efter gartneren Raabe, som havde en blomster- og grøntsagsbutik her i en årrække. Den kendte kunstdrejer og pibeproducent Gudbrand Larsen slog sig ned i bygningen i 1844.

Storgata 48

I dette hus boede "politi Larsen" eller politibetjent Sigvard Larsen, som han blev kaldt. Tilbageholdelsesfaciliteter med gittervinduer lå nede i gården.

Storgata 45

Det er en træbygning prydet med mursten og pudset, opført i 1850'erne. Den blev ofte kaldt Baumannsgården efter distriktslægen Ludvig Adolf Baumann, som var læge i Lillehammer fra 1858-78. I stueetagen lå Promenade Café.

Storgata 49 – Julingården

Bygget af købmanden Hove i 1846. Bygningen har fået sit navn efter familien Julin, som ejede den fra 1868 til 1911. Grundlæggeren af Maihaugen, Anders Sandvig, lejede bolig sammen med familien Julin, da han kom til Lillehammer i 1885. Her boede han og havde sin tandlægepraksis indtil 1894. I dag er Julingården blevet genopbygget i Maihaugen.

Storgata 51 – Gundersengården

Fra 1845 drev Gausdølen Simen Gundersen en af de mest berømte bondebutikker i Lillehammer her. Gundersengården er i dag blevet genopbygget ved Maihaugen.

Storgata 54 – Salvesengården

Har sit navn efter papirhandleren Salvesen, som havde sin forretning i bygningen omkring 1900. Samtidig boede der en guldsmed her. Hverken papirhandleren eller guldsmeden boede på gården. Lejligheden på anden sal var bolig for en tømrer og hans familie. Tømrerværkstedet lå i baghaven. Salvesengården er blevet genopbygget i Maihaugen.

Storgata 55 - Bøhmergården

Bygningen blev opført i mursten i 1855 af bankassistenten Nikolai Gunnerius Bøhmer.

Storgata 60 - Kjølstadgården

Imperiebygning bygget af Dr. Gunder Nilsen Kjølstad. (Kjølstadgården brændte ned i 1961).

Storgata 62 – Bergsenghjørnet

Thor Bergseng & Co er en to-etagers empirebygning med horisontalt panelpanel og et buet tag. Virksomheden blev startet i 1841 af Arne Bergseng. Han drev en almindelig landmandsbutik, og virksomheden ejes stadig af samme familie.

Storgata 61 – Olstadgården

Det var tidligere en velkendt virksomhed i Lillehammer. Fra 1842 drev A. G. Olstad en betydelig forretning.

Storgata 64 – Nordstrandgården

Har haft flere ejere, og gården har haft mange forskellige funktioner, fra gæstehus og barøl til hate- og pølsemager.

Storgata 65-67 – Thorstadgården

Det er et toetagers tømmerhus i empirestil. Anders Thorstad fra Brøttum startede en bondebutik her i 1837. Thorstad-butikken var tidligere en af de mest berømte bondebutikker i Lillehammer.

Storgata 69 – Iversengården

Bygningen stammer fra det sene imperium og er en to-etagers tømmerbygning med brede lodrette stående paneler og det typiske svajende tag.

Storgata 72

Købmanden Chr. Andersen drev en succesfuld forretning her. I baghaven havde han et tobaksspinderi, en kassefabrik og et etikettrykkeri.

Storgata 73–75 – Mæhlums bageri og Helleberggården

To traditionelle bygninger i Lillehammer, som brændte ned og blev genopført i 1984.

Storgata 74

Goldsmith J. Frisenberg er en af byens ældste håndværksvirksomheder, der stadig er i drift. Bygningen har mange elementer fra nyklassicismen.

Storgata 78

H. Avlangrud kolonial; Virksomheden blev grundlagt af Niels Evensen i 1854. Hans Thv. Avlangrud (1883-1974) købte gården sammen med virksomheden i sommeren 1912. Senere overtog hans børn, Elise (1904-1998) og Hans H. Avlangrud (1911-1998). Virksomheden specialiserede sig i "finere kolonial". Kaffe var en af specialiteterne. Butikken blev lukket i 1994 og er i dag genopbygget i Maihaugen.

Storgata 81

Var tidligere en af de mest berømte bygninger i Lillehammer. Her var der en spiritusbutik, og på 2. sal "Listadsalen", hvor der blandt andet var "markdans" og samlinger i "Den Selskabelige Forening".

Storgata 84 – Victoria Hotel

Kan spore sin historie tilbage til 1870'erne. Hotellet blev bygget af Knut Morterud og består af to bygninger, der blev forbundet med lige høj loftshøjde og flade tage ved århundredeskiftet. Det flade tag var en attraktion for turister, og mange kunstnere nød livet her. Hotellet har også haft flere kongelige overnattende gæster; Kong Håkon og Dronning Maud i 1906 og Kong Olav i 1958.

Kilde: Vandreboken for Fåberg og Lillehammer, ny og revideret udgave 1991 af Fåberg Historielag